Kulturarv….. hvad er det egentlig?

Ordet kender de fleste, men begrebet er svært at sætte i bås. Er det Holger Danske på Kronborg, som kommer landet til undsætning, når det virkelig gælder, eller er det Den Lille Havfrue, som tusindvis af mennesker fra nær og fjern valfarter til Langelinie for at se, eller er det H.C. Andersens samlede eventyrværker, eller er det bygninger og landskaber, som omgiver os.

Man kunne helt enkelt sige, at kulturarv er det forhold vi har til det forgangne. Mange, måske især de unge i samfundet har kun lidt forståelse for og interesse i at beskæftige sig med kulturarven, for det er heldigvis noget man ikke behøver at bruge tid på.... og det er vel egentlig logisk nok, for glæden ved og forståelsen for kulturarven kommer med alderen, hvor den bliver en slags identitet og tilknytning til de rødder, vi nu engang alle har både som nation og som enkeltperson.

I Nørre Nissum blev det for et par år siden nødvendigt at rive den gamle skolebygning på Seminarievej ned, den var forældet og forfalden og ikke længere tidsaktuel. Men det var alligevel vemodigt at se den forsvinde, for den var jo netop en del af den lokale kulturarv. Istedet fik vi Midtpunktet, som vi til gengæld er stolte af, og den kunne måske gå hen og blive kulturarv for de børn, som netop nu vokser op i Nørre Nissum og har glæde af den.

Så summa sumarum: Kulturarv er ikke noget nostalgisk eller afsluttet, men noget som hele tiden bliver skabt i en proces, som vi knap nok mærker, og i den travle hverdag vi lever i, er kulturarven et vigtigt holdepunkt, når nuet bliver kaotisk og uoverskueligt.