Borgermødet om flygtninge i Nørre Nissum
Der var mødt mere end 100 borgere op til aftenens møde i Østhallen, hvor Lemvig kommune havde inviteret interesserede til en orientering om den generelle flygtningesituation i kommunen, men især for at fremlægge planer for Nørre Nissums fremtidige, aktive medvirken i bosætning af flygtninge. Der var en stemning af velvillighed og interesse blandt de fremmødte, og der blev lyttet intenst til de forskellige oplæg fra kommunen, Integrationsforeningen og Sogneforeningen.
Der er flere grunde til, at Nørre Nissum er blevet udvalgt til i fremtiden at modtage flygtninge med permanent opholdstilladelse. Først og fremmest har kommunen et stærkt ønske om en spredning af flygtningene for at undgå ghettodannelse i Lemvig, og da Nørre Nissum har gode erfaringer både med at huse tamiler i 1980’erne såvel som bosniske flygtninge i 1990’erne, var det et naturligt valg. Men herudover er infrastrukturen også i orden, idet Nørre Nissum ligger på en busrute, så flygtningene rimelig nemt kan komme til Holstebro, hvor de tre gange om ugen går på sprogskole, og der er indkøbsmuligheder for dagligvarer, og ikke mindst kapacitet og plads til børnene både på skoler og i daginstitutioner. At finde passende boliger til flygtningene kan måske være lidt mere problematisk, hvorfor formanden for Sogneforeningen, Ove Damgaard i sit oplæg opfordrede de tilstedeværende til at tænke kreativt: Måske et hus, der ikke kan sælges i øjeblikket, eller en lille lejlighed i eget hus, der eventuelt kunne stilles til rådighed! Det er naturligvis i sidste ende Lemvig kommune, der skal finde egnede boliger til priser, som flygtningene kan betale, men kommunen vil med kyshånd tage imod ethvert forslag, der måtte komme fra lokale beboere her i Nørre Nissum.
Elsebet Bilgrav fra Lemvig kommune forklarede, at der i øjeblikket ikke kan siges noget konkret om, hvornår og hvor mange flygtninge der kommer til Nørre Nissum, men forventningerne er, at der i 2016 skal ankomme 54 flygtninge til kommunen (mod 69 i indeværende år). Dette antal vil blive en del højere, da mange af flygtningene forventer at få bevilget familiesammenføring via Udlændingestyrelsen. Der er i øjeblikket ca. 30 flygtninge bosiddende i Nørre Nissum, overvejende enlige mænd fra Eritrea, Syrien, Congo og Afghanistan, som alle har permanent opholdstilladelse her i landet.
Der synes at være en smule forvirring omkring flygtningenes legale status i Danmark, men det blev slået fast på mødet, at alle de flygtninge som allerede bor i kommunen, samt alle der ankommer i det nye år har permanent opholdstilladelse. Nedenfor fakta om forskellen mellem kvoteflygtninge og asylansøgere:
Kvoteflygtninge er udlændinge med frygt for at blive forfulgt i deres hjemland pga. race, religion, nationalitet, m.m. Vurderingen sker på baggrund af information fra udlændingen selv, danske myndigheders kendskab til hjemlandets internationale status samt Flygtningenævnets almindelige praksis.
Asylansøgere er udlændinge, som frivilligt eller tvunget har forladt deres hjemland og derefter søger om ret til at opholde sig i Danmark og blive beskyttet her, men som endnu ikke er anerkendt som flygtninge. For at opnå asyl skal man enten opfylde de betingelser, som nævnes i FNs Flygtningekonvention eller de betingelser, som nævnes i Udlændingelovens paragraf 7.
En lille indsats kan gøre en stor forskel for flygtningene, når de ankommer til Nørre Nissum. Udover den kommunale indsats er det ønskværdigt, at vi alle forsøger på hver vores måde, at få integrationen til at lykkes – både for os og for dem. At lære det svære danske sprog er en stor udfordring for fremmede. Sprogskolen klarer en god del, og Integrationsforeningen tilbyder frivillig lektiehjælp på Christinelyst samt fire ugentlige ”snakke dansk” timer på Jobværkstedet. Flygtningene vil rigtig gerne lære os at kende, og deres største ønske er at få en dansk kontaktfamilie eller –person ca. to timer om ugen. Det er på den måde, de bedst lærer de små anderledes ting i dagligdagen såvel som i vores kultur, ting som ikke omfattes af hverken kommunen eller sprogskolen. Men blot et smil eller et hej når vi møder flygtningene i hverdagen, betyder utrolig meget for dem.
VI KAN IKKE HJÆLPE ALLE, MEN ALLE KAN HJÆLPE LIDT!
