Sogneforeningen ønsker alle et Godt Nytår

January 1, 2016

 

 

Godt Nytår! 2016  banker på, og dermed får vi et nyt år med muligheder og valg forærende! Sogneforeningen takker alle for den brede opbakning og velvilje den har nydt ved alle foreningens arrangementer gennem året der gik  -  Kulturmødet i april i Østhallen, Sct. Hans aften på stranden, Gris i Mosen i Byskov Mose samt Juletræstænding på Midtpunktet  -  foreningens medlemmer bruger megen tid på planlægningen af hvert event, så de må blive gode oplevelser for alle, og noget som beboerne i Nørre Nissum har lyst til at deltage i.  Sådan ønsker vi også at det skal være fremover!

 

Men uden vores medlemmer duer det ikke, så vi sender hermed en venlig opfordring til de beboere i vores by, som endnu ikke er blevet medlem af Sogneforeningen om at melde sig ind!  Jo flere vi er, desto mere kan vi være sammen om gode oplevelser og arrangementer i det nye år.

 

Vi i Nørre Nissum kan kun være stolte af det solide lokale sammenhold vi alle er vidne til året igennem, men vi har brug for hinanden for at værne om det lille, gode samfund vi har, og på mange måder nu mere end nogensinde.

 

Poul Henningsens kloge ord er stadig aktuelle:

“Fremtiden kommer af sig selv, fremskridtet ikke”!

 

Please reload

Recent Posts

August 18, 2019

August 5, 2019

February 1, 2019

Please reload

Archive
Please reload