Lemvig Varmeværk, igen, igen

January 4, 2016

 

 

Som opfølgning af et tidligere indlæg her på siden, kan det nu oplyses, at denne uheldige sag har medført, at parterne  (Lemvig Varmeværk på den ene side og Advokat Henrik Lindebod på vegen af klienter på den anden)  idag står endnu stejlere over for hinanden end tidligere. 

 

Energitilsynets endelige afgørelse skulle have været i hænde ved udgangen af 2015, men da der løbende – især fra Varmeværkets side – dukker nye informationer op, som Energitilsynet så er tvunget til at skaffe yderligere oplysninger om, er den endelige dead line nu blevet fastsat til den 18. januar 2016. 

 

Energitilsynet har mistet tålmodigheden og har i skarpe toner bedt parterne om deres slutbemærkninger, så der kan træffes en afgørelse, idet tilsynet ikke ønsker at “sagen fortsat skal trække i langdrag og derved udvikle sig hen mod et sted, hvor den ikke hører hjemme”!

 

Sagen i korte træk, som er kendt af de fleste:  

Advokat Henrik Lindebod har på vegne af en lille håndfuld forbrugere stævnet Lemvig Varmeværk, idet hans klienter mener, at en større gæld, der eksisterede ved fusionen hos varmeværket i Nørre Nissum, er blevet ulovligt pålagt de lokale husejere med et såkaldt gældsudligningsbeløb, hvortil Lemvig Varmeværk har tilbudt en afdragsordning. 

 

Denne ordning finder advokat Lindebod  i strid med loven på hele tre punkter: Beregning af beløbets størrelse, rentesatsen som varmeværket har pålagt forbrugerne samt at varmeværket har taget pant i de pågældende huse.  Herudover har Lemvig Varmeværk angiveligt refunderet visse beløb til nogle af beboerne i Nørre Nissum samt tilbudt disse en ny afdragsordning, altsammen uden Energitilsynets viden. 

 

Tilsynet har på et tidligere tidspunkt vurderet lovligheden, og er stærkt utilfreds med, at sagen endnu ikke er ude af verden pga. de nye informationer som vedbliver at dukke op.  Men som sagt er en endelig afgørelse lige på trapperne!

 

Please reload

Recent Posts

August 18, 2019

August 5, 2019

February 1, 2019

Please reload

Archive
Please reload