Efterskole nyt i Nørre Nissum

March 24, 2016

 

 

Vil man på en af Nørre Nissums efterskoler i det kommende skoleår, er det ved at være sidste chance. 

Nørre Nissum Efterskole har meldt alt optaget allerede tilbage i efteråret 2015, så nok engang kan forstander Brian Hoff Larsen se frem til at byde 160 nye elever velkommen. Forstander mener, at grunden til den positive situation skal findes i den gode fortælling omkring skolen samt i særdeleshed gode elever, som viderefortæller historien til kommende elever. Herudover byder Nørre Nissum Efterskole på et bredt udbud af valgfag og rigtig gode faciliteter. Også til skoleåret 2017-18 er der fyldt godt op i bogen med kommende elever på skolen. 

Også de to specialefterskoler, Kongensgaard Efterskole og Fenskær Efterskole, har skrevet flere elever op på nuværende tidspunkt sammenlignet med samme tidpunkt sidste år.

 

Kongensgaard Efterskole har på nuværende tidspunkt ikke plads til flere piger, hvorimod der stadig er ledige pladser på drengesiden. Forstander Carsten Jensen er ovenud tilfreds med tilgangen, som netop nu går hurtigere sammenlignet med samme tidspunkt sidste år, hvor skolen skulle frem til midten af april eller begyndelsen af maj for at nå dette antal tilmeldinger. Kongensgaard Efterskole er den eneste efterskole i Danmark, hvor grundlaget er vægttab, og derfor modtager skolen ikke kun elever fra lokalområdet, men fra hele landet og sågar fra udlandet. Skolen lægger stor vægt på gode samtaler med kommende elever, så både de og skolen føler, at valget er det rigtige.

 

Fenskær Efterskole har også positive nyheder, idet der til det kommende skoleår er fyldt godt op sammenlignet med sidste forår. Forstander Niels Ørum Kirk fortæller, at der stort set er fyldt op på skolen. Netop nu er der meldt alt udsolgt for drengene, mens der stadig er meget få pladser ledige for piger. Fenskær Efterskole er en specialefterskole for unge, som har problemer med social trivsel i folkeskole, eller som har boglige udfordringer. Skolen kan give disse unge et løft og lade dem opleve et ungdomsliv med venner og kærester for første gang sammen med andre unge i lignende situationer. Selvom Fenskær er en specialskole, er opholdet her ikke dyrere end et gennemsnitligt efterskoleophold, siger forstander Niels Ørum Kirk.

 

Ja, Nørre Nissum er bestemt ”Skolernes Landsby”,  noget vi alle kan være stolte af og være med til at støtte op om både nu og i fremtiden. 

Please reload

Recent Posts

August 18, 2019

August 5, 2019

February 1, 2019

Please reload

Archive
Please reload