HURRA, Vores Formand Fylder Rundt……….

May 16, 2016

 

 Den 14. maj fyldte Nørre Nissum Borgerforenings energiske formand, Ove Damgaard, 70 år.  Ove og hans kone Jette bor på ejendommen Ardal, som ligger øst for Nørre Nissum, en ejendom hvor Ove voksede op, og hvortil han vendte tilbage for en snes år siden. I årene imellem blev Ove lærer fra Nørre Nissum Seminarium og havde så sit virke langt omkring i årene der fulgte, bl.a. i Faxe Ladeplads, på Grønland og senest 30 år i Holstebro, hvor både han og Jette var lærere på hver sin skole.

 

Det er ikke kun som formand for Nørre Nissum Borgerforening, at Ove Damgaard er aktiv, også Lokalrådet for borger- og sogneforeninger i Lemvig Kommune, LAG for Lemvig og Ringkøbing-Skjern kommuner samt lokalkomiteen for Danmarks Naturfredningsforening nyder godt af hans engagement og vilje til at gøre en forskel. Ove har en fabelagtig evne til at kommunikere i positivt samspil med alle, ikke mindst med de offentlige myndigheder, hvilket undertiden nok kan være lidt af en balancekunst.

Men Ove har kun ros tilovers for samarbejdet med især kommunens tekniske forvaltning såvel som samarbejdet med Lemvig Vand & Spildevand, hvor han begge steder kun møder imødekommenhed, velvilje og villighed omkring de problemer og ønsker Nørre Nissum måtte have.  Specielt har Ove været glad for samarbejdet omkring det tidligere rensningsanlæg, som nu er genopstået som et dejligt rekreativt område med fisk i søen, hvor børn og unge kan fiske gratis. Også indsatsen omkring Høgsgaard Strand er en success, her er der igen blevet en dejlig badestrand med shelters og toilet. Her kommer rigtig mange mennesker, og skolerne benytter også området flittigt.

 

Ove Damgaard er en travl mand som - udover det omfattende foreningsarbejde - også driver Ardals landbrug på 37 hektar i naturskønne omgivelser.  Og det er da også her på gården den 70 års fødselsdagsfest blev holdt med Åbent Hus på selve dagen, og om lørdagen i et stort lejet telt med plads til 70 venner og familiemedlemmer, som hjalp Ove med at fejre dagen på behørig vis.

 

Borgerforeningen ønsker vores formand et kæmpe tillykke med håbet om, at hans formandsskab vil holde rigtig mange år ud i fremtiden!!

 

Please reload

Recent Posts

August 18, 2019

August 5, 2019

February 1, 2019

Please reload

Archive
Please reload