top of page

Så Fik Nørre Nissum Sin Helt Egen Skov!


På et areal på ca. syv hektar har Naturstyrelsen og Lemvig Kommune i fællesskab plantet træer og oprenset en sø, samt etableret insektvold med såning af en særlig blanding af tuedannende græsser. Desuden bliver der sået bivenlige frøblandinger såvel som skønne blomsterblandinger langs med nogle af stierne, så der bliver noget fint at både kigge på og plukke af. Senere vil der også blive skabt en hundeskov og opstillet borde-bænkesæt på området.

Helt ligetil var det nu ikke at få oprenset søen, idet det viste sig, at den gemte på grumme hemmeligheder som gammelt jern, mursten, flaker, plastic og meget andet. Men Ove Damgaard fra Borgerforeningen arrangerede en hurtig oprydning ved hjælp af villige borgere med traktorer og 25 frivillige skoleelever.

Vi håber, at alle i Nørre Nissum vil glæde sig over den nye skov, og bruge den flittigt med eller uden firbenede venner, og herfra skal der lyde en opfordring til snarest at lægge en tur forbi området og få et indtryk af dette fine, nye tiltag i vores by.

Recent Posts
Archive
bottom of page