top of page

Årets Landsby 2017 - fordeling af penge


Sammen med udnævnelsen til Årets Landsby 2017 fulgte der en pengegave på 150.000 kroner til anvendelse omkring forskellige projekter til glæde, gavn og fornøjelse for alle Nørre Nissums beboere – voksne såvel som børn! Borgerforeningens bestyrelse har modtaget rigtig mange fine ideer, som alle er blevet drøftet grundigt igennem, og foreløbig er følgende seks punkter blevet vedtaget og betalt:

  1. Kr. 10.000 til udgifter i forbindelse med prisoverrækkelsen tidligere på året.

  2. Kr. 8.000 til indkøb af 10.000 blomsterløg, som nu er plantet langs de mest befærdede gader og veje, samt ved indfaldsveje, foran skolerne, kirken, Midtpunktet og Toelberg.

  3. Kr. 10.000 er bevilget til det kommende ”Musikkens Hus”. Yderligere kr. 15.000 er stillet som garanti for projektet.

  4. Kr. 10.000 for runde skilte opstillet ved indfaldsvejene.

  5. Kr. 10.000 til spejderne til indkøb af en længe ønsket sving-grill.

  6. Kr. 17.000 til en hjertestarter, der opsættes ved genbrugsbutikken i Hovedgaden.

Bestyrelsen arbejder videre med anvendelse af det overskydende beløb - ca. 70.000 kroner. Et par forslag som på nuværende tidspunkt er på tale, såfremt økonomien kan bære det, er:

Flagálle på vestsiden af Seminarievej

Karrusel på Midtpunktet i lighed med karrusellen på havnen i Lemvig

Kunst?

Med venlig hilsen

Nørre Nissum Borgerforening

Recent Posts
Archive
bottom of page