top of page

Juletræet tændes


Traditionen tro tændes juletræet på Midtpunktet den første søndag i Advent, klokken 17.00 – i år den 3. december.

Sammen synger vi nogle af Julens kendte og hyggelige sange, nyder det flotte træ, som i år har endnu flere lys på grenene. En gruppe elever fra Kongensgård Efterskole sørger allerede fra klokken 16 for boller og varm chokolade.

Eleverne deltager derved i den årlige event ”Bag for en Sag”, hvor der hvert år samles penge ind til Børns Vilkår - eleverne har i år valgt at donere årets overskud til ”Børne Telefonen”, som modtog årets UNICEF Pris 2017. Børne Telefonen er en organisation, hvor der hver dag året rundt sidder frivillige parat til at lytte og rådgive børn og unge om deres problemer.

Udover boller sælger eleverne også hjemmebagte pebernødder og havregrynskugler - lige til at blive spist derhjemme, når adventskransens første lys tændes! Støt det gode formål!

Recent Posts
Archive
bottom of page