Omtrent dobbelt så mange ansøgere til seminariet I Nørre Nissum i år
Læreruddannelsen på VIA University College i Nørre Nissum er vældig populær, idet der er hele 99, der har søgt ind til læreruddannelsen, og ovenikøbet har 66 heraf førsteprioriteret Nørre Nissum. Det er stort set en fordobling i forhold til sidste år, hvor blot 37 havde uddannelsen her i byen blandt deres studieønsker. Sidste år var der ialt 77 ansøgere til uddannelsen i Nørre Nissum.
En af årsagerne til stigningen kan måske findes i den nye ordning, som VIA University College tilbyder fra det kommende studieår, nemlig de såkaldte uddannelsesstationer, hvor man som studerende har mulighed for at dele studiet op, så man f.ex. kan læse halvdelen af studiet i Holstebro eller Randers, og stadig høre til seminariet i Nørre Nissum, hvilket giver de studerende en helt ny fleksibilitet.
Det endelige ansøgningstal kendes efter den 5. juli, hvor der er deadline for søgning gennem kvote 1. Både kvote 1 og 2 ansøgere får besked i deres respektive e-bokse den 28. juli.
På læreruddannelsen i Nørre Nissum er der plads til 180 studerendepå en årgang.