Forfatteren og Journalisten Jane Aamund er død – 82 år

January 31, 2019

 
Tirsdag aften den 29. januar døde Jane Aamund efter et langt liv, hvor hun flere gange var ramt af kræft samt af andre alvorlige sygdomme. Hun var omgivet af sin nærmeste familie, da hun kl. 22.40 lukkede sine øjne for sidste gang på Ankerfjord Hospital i Hvide Sande.


Jane Aamond elskede livet og levede det altid så fuldt ud, som hendes helbred tillod, og samtidig var hun også en sand livskunstner, som med ukuelig optimisme startede nye pojekter, som f.ex. da hun for et par år siden besluttede at bygge sit drømmehus i Nørre Nissum på trods af det skrøbelige helbred. Der nåede hun at bo 6-8 måneder, og hun udtalte, at her fandt hun den fred og ro, som hun altid havde søgt.


Jane Aamund var utrolig produktiv og arbejdede som journalist i en årerække bl.a. på Berlingske Tidende, hvor hun var ansat frem til 1996. Hendes første bog, ”Bag damen stod en Christian” blev en umiddelbar succes, siden fulgte bestselleren ”Colorado drømme” og ikke mindst Klinkevalstriologien, 1989-1992. Hendes seneste bog ”Samtaler om natten” udkom i 2018, og sammen kan vi glæde os over, at hun nåede at aflevere manuskriptet til en ny bog – ”Bjergsted drømme”, som ifølge People’s Press er en selvstændig roman men også en efterfølger til ”Colorado drømme”.


Jane Aamund har været gift tre gange og efterlader sig to sønner og fire børnebørn.
Jane Aamund sagde mange kloge ting, men særlig en sætning fortæller meget om hende som menneske – ”det er på de dårligste dage, man skal tage den røde læbestift på!”

Please reload

Recent Posts

August 18, 2019

August 5, 2019

February 1, 2019

Please reload

Archive
Please reload