top of page

Svend Aage Povlsgaard siger farvel til Nørre Nissum

Efter 21 år som underviser, inspektør, souschef og uddannelsesleder siger Svend Aage Povlsgaard farvel til VIA University College, hvor han siden 2007 har stået i spidsen for uddannelsern. Da han startede som leder, var den nye struktur som professionshøjskole allerede faldet på plads, så derfor var en af de store opgaver for Povlsgaard at få HF og læreruddannelsen struktureret under VIAs vinger.

Der har dog ofte været bekymringer omkring uddannelserne i Nørre Nissum, hele to gange har VIAs bestyrelse drøftet, hvorvidt uddannelsen burde flyttes væk fra byen, men heldigvis blev ideen forkastet begge gange. Svend Aage Povlsgaard er en leder med et fremadrettet syn for VIA University College, blandt andet har han i uddannelsen her i byen arbejdet med et teaching lab, som er blevet udbredt til andre læreruddannelser samt er blevet afprøvet på nogle af Lemvig Kommunes folkeskoler. Også på outdoorpædagogikken har Povlsgaard sat sit præg, idet konceptet har spredt sig til det meste af Danmark såvel som til flere lande i Europa. Især håndbolden ligger hans hjerte nær!

Det ender med, at jeg har været i Nørre Nissum 27 ud af mine knapt 63 år, og selvfølgelig bliver det svært at undvære stedet og ånden, siger Svend Aage Povlsgaard, men omvendt, så er der ingen, som er uundværlige. Han er allerede klar til først efterlønstiden og derefter pensionisttilværelsen, og planerne går på blandt andet at dyrke mere motion og derved komme i god form igen, selvom han da stadig er en aktiv håndboldspiller i Serie 2. Der er også planlagt en skiferie til vinteren, hvor Svend Aage Povlsgaard vil lære børnebørnene at stå på ski, og en del af sommeren 2017 skal bruges på at sejle på det blå vand i Kroatien. Povlsgaard ser også frem til at have mere tid til at læse skønlitteratur, som der ikke har været så meget tid til pga faglitteratur, mødeoplæg, m.m.

Recent Posts
Archive
bottom of page