Nørre Nissum ligger smukt op ad Limfjorden

Nørre Nissum er delt i tre byer; Nissum by, Kirkebyen og Seminariebyen.

 

Dette er på ingen måde en hindring, men giver beboerne mulighed for at vælge enten at bo med udsigt til vandet, eller i læ nedenfor bakken med kort afstand til skole og fritidshal. I området er der afmærkede stier og veje som frit kan benyttes. Nørre Nissum ligger mellem Lemvig mod vest og Struer mod øst. Mod nord afgrænses byen af Nissum Bredning.

 

Bestyrelse i Nørre Nissum Borgerforening ønsker med disse beskrevne vandreture, at tydeliggøre for alle beboer de muligheder der findes for at komme ned til Limfjorden, og ikke kun at kikke ned på fjorden oppe fra vejen.

 

På mange af turene kommer du ind over private veje og marker. Vi har tilladelse fra lodsejerne, men beder alligevel beboerne vise hensyn, når de færdes i naturen. Det er kun glædelig, at lodsejerne vil dele naturværdierne med andre.

 

Ud over de vandreture, der er omtalt på hjemmesiden findes der helt sikkert mange andre muligheder. Vi vil gerne udvikle hjemmesiden til at omfatte endnu flere af Nørre Nissums kendte og ukendte stier, så har du forslag må du meget gerne henvende dig til bestyrelsen.

Gejlgård – Tovborg – Lindsboel – Ejdal (Sydturen)
(markeret med blå)

 

Turen er 5,6 km lang og markeret med blå pæle.

Parkering kan evt. være ved Missionshuset.

 

Fra Missionshuset går du mod syd til første grusvej mod venstre. Følg grusvejen nord om Gejlgård, nord om Tovborg / eller ind over gårdspladsen, videre ad markvejen mod øst til Lindsboel. Her går du vest om staldbygningen og videre ad markvejen mod syd / sydøst ad græsstien og nord om Ejdal. Her drejer du til venstre og følger grusvejen frem til Byskovvej. Følg Byskovvej til højre forbi Nørre Byskov og Sønder Byskov frem til Gudumvej. Drej til højre og fortsæt tilbage gennem Seminariebyen til udgangspunktet

Ardal Bakker
(markeret med blå og prikker)

 

Starten er den samme tur som nordturen, men kun 4,5 km lang. Turen er mere krævende og går ind over markerne.

 

Når du efter at have passeret Ejdal når frem til Byskovvej drejer du fortsat til venstre. Ved grusvejen, som til højre drejer ned til Byskovvej nr. 5, drejer du til venstre ad markvejen, og går op gennem en gammel tilgroet grusgrav og videre op forbi nogle gamle skyttegrave. Du fortsætter ind gennem indhegningen og følger kvægstien, til du når frem til det gule hus, Ardalhus, syd om haven og langs græsskråningen til Hønehøj, 71 m over Liomfjorden, hvor der er en flot udsigt over Morænelandskabet. Nu går turen ned over skråningen og ud til Remmerstrandvej og tilbage mod vest til udgangspunktet.

Sandholm – Gammel Østergaard
(markeret med rød)

 

Turen er markeret med røde pæle og er 3,5 km lang.

 

Parkering foregår ned langs vestsiden af staldbygningen ved Sandholm.

 

Følg markvejen 600 m ned mod fjorden. Det er især om foråret en flot tur med blomstrende kodriver og engkabbelejer på skråningerne, men også hele sommeren kan du nyde turen. Der er gode muligheder for at se rådyr og dådyr i de V-formede dalslugter. Undervejs har Sogneforeningen placeret 2 bord og bænke sæt.

Følg stranden mod vest til den 2. dal du møder. Du kommer nu op ved Lille Østergård, hvor der også er en parkeringsplads. Følg vejen tilbage mod syd forbi Gammel Østergård, og dernæst Ringvejen mod øst forbi Nr. Budsgård og Grøngård.

 

Sandholm – Kongensgård Dal
(markeret med rød)

 

Turen er også markeret med røde pæle og er 2,5 km lang.

 

Turen er mere krævende på den sidste halvdel. Parkering langs vestsiden af staldbygningen ved Sandholm.

 

Følg markvejen 600 m ned mod fjorden. Nyd de flotte blomstrende skråninger med kodrivere om foråret og senere blomstrende tjørn og vilde blomster. Der er gode muligheder for at se rådyr og dådyr. Følg stranden ca. 800 m mod øst til du møder den første dal. Nu går det stejlt op ad vestskråningen i Kongensgård Dal. Du følger kanten af dalen / den dyrkede mark mod syd, til du når skellet mod Nissumgård. Nu følger du diget / markskellet til du når Ringvejen, som du så følger mod vest.

 

Gejlgård – Tovborg – Lindsboel – Ejdal (Nordturen)
(markeret med blå)

 

Turen er 4,9 km lang og markeret med blå pæle.

Parkering ved Missionshuset.

 

Følg Gudumvej mod syd til første grusvej mod venstre. Følg grusvejen mod øst, nord om Gejlgård og videre frem til Tovborg. Her kan du enten gå nord om laden eller ind over gårdspladsen, videre mod øst ad markvejen frem til Lindsboel. Her drejer du til højre og fortsætter ad markvejen og græsstien mod syd / sydøst frem til Ejdal, hvor du går nord om haven og drejer til venstre ad grusvejen til du når frem til Byskovvej. Nu drejer du til venstre og fortsætter frem til Remmerstrandvej, hvor du igen drejer til venstre og fortsætter gennem Ardal Bakker tilbage til udgangspunktet.

Hjertestien
(markeret med gul)

 

Hjertestien er i alt 6,8 km lang, og markeret med gule trekanter på træstolper.

 

Turen kan deles i en 2,8 km tur og en 4 km tur, og kan gennemføres både til fods og på cykel.

 

Hjertestien er lavet i et samarbejde med Sogneforeningen og Hjerteforeningen.

 

Turen kan udgå fra Nørre Nissum Kirkes parkeringsplads. Her er både en tavle med angivelse af turen og en kasse med foldere.

 

Turen går fra parkeringspladsen langs vejen mod vest til Sejbjerg, og herefter følger du cykelstien ned mod Vandværket. Du drejer nu mod vest og følger den smalle sti langs diget til Tvedvej. Her drejer du til venstre og følger vejen til Haldvej, hvor du igen drejer til venstre, indtil du når Borumvej. Du drejer igen til venstre og følger den nye cykelsti, til du når kanten af Seminariebyen. Her drejer du igen til venstre (gul pil på plankeværket), og følger grusejen vest om Seniorhøjskolen til du når frem til Søndermarken. Her drejer du til højre og når frem til Seminarievej. Følg vejen til venstre op mod Kirkebyen.

Spor i Landskabet – ved Høgsgård og Hunskjær
(markeret med gul)

 

 

Turen er 2,5 km lang og er afmærket med gule pæle.

 

Parkering ved rastepladsen vej Gejlgård Bakker.

På restepladsen er der en gul folderkasse. Tag evt. en folder, så du bedre kan finde sporet.

 

Følg vejen vest om Høgsgård, videre mellem de 2 gylletange og ned ad markvejen, til du møder det første hegn. I sommerhalvåret går der kvæg på markerne. Du går på landmandens private ejendom, og derfor skal hunde føres i snor. Du følger de gule pæle langes hegnet mod øst, og bliver overfor skrænterne. På Høgsgårds marker kår der Charolais – kødkvæg, men ingen tyre. På Hunskjærs marker går der sortbrogede malkekvæg – kvier. Dyrene kan være nysgerrige, men er ellers fredelige.

 

1 Generationers udflugtsmål

Sporet starter ved Gejlgård Bakke. Her fra har man

gennem generationer nydt den storslåede udsigt over

Nissum Bredning. I klart vejr kan du se både Thy, Mors, Salling og Thyborøn.

 

Gejlgård Bakke ligger på en højderyg dannet under den

sidste istid. Det var hertil, at isbræen nåede, og bakken

er dannet af det jord, grus og sten, som isen skubbede

foran sig. Nord for vejen er landskabet ud mod Limfjorden karakteristisk med de mange smeltevandsdale med vandløb. Endnu et spor fra istiden - man ser dalene skære sig gennem agerlandet, så vandet fra den smeltende is kunne løbe ud i fjorden.

 

2 Slægtsgårde

Både Høgsgård og Hunskjær er gamle slægtsgårde.

 

Hunskjær har været ejet og drevet af samme familie i

seks generationer og Høgsgård i fem.

 

3 E t barskt landskab

På nordsiden af skrænterne møder du et helt andet og

barskere landskab end ved sporets start. De lerede klinter rejser sig 25-30 meter over Limfjordens smalle strand.

 

Ned mod stranden går du gennem skoven af tjørn, der

som regel ses som buske. Her er det de græssende

kvier, der har opstammet træerne på denne karakteristiske måde.

 

Ved højvande æder bølgerne af klintens fod. Især i

vinterhalvåret skrider store stykker ned, så lerklumper, træer og buske gør det vanskeligt af færdes på stranden.

Visse steder kan Limfjorden tage op til flere meter landbrugsjord om året. Træer og buske er skåret til

af den salte blæst, og kun det mest robuste kan gro her. For eksempel havtorn, hvis gule bær lyser op om efteråret og vinteren. I det tætte krat finder mange fugle og dyr føde og skjul.

 

4 Kvier på marken

På turen rundt i sporet ved Høgsgård er det de grønne græsmarker, der dominerer. Græsset er en vigtig afgrøde som foder til malkekøer, kvier og kalve, der går ude i sommerhalvåret.

 

5 Diger af græstørv

Vinkelret på kysten møder du her nogle jorddiger. Der

findes ingen optegnelser, som kan komme med et bud

på deres alder, men de er formodentlig flere hundrede år gamle. De er etableret af græstørv, og har givetvis været noget højere end de fremstår i dag. Digerne har dels tjent som skel mellem de to ejendomme dels som værn mod den barske vind. Digerne er i dag fredede.

 

6 Levende hegn giver læ

På Hunskjærs store græsarealer er der flere steder

plantet blandede hegn, som giver levesteder og skjul

for vildtet. Kreaturerne på markerne søger også læ, når

vestenvinden bliver alt for skarp.

 

LANDMANDENS AFGRØDER

 

Hvede

Hvede er verdens vigtigste kornart, og en af

de mest dyrkede i Danmark. Den umodne hvedemark

kendes på sin blågrønne farve. Akset i toppen har igen stak, ”hår”. Hveden bruges til dyrefoder og mel.

 

Byg

Vårbyg og vinterbyg er den mest dyrkede kornart

i Danmark. Byg anvendes især til dyrefoder og

ølfremstilling. Den kendes let på de lange stak - de

lange ”hår”, der sidder på akset i toppen af bygplanten.

 

Kløver

Den findes som rødkløver og hvidkløver, navngivet

efter blomstens farve. Kløer er kendetegnet ved, at

den kan indsamle sit kvælstof fra luften. Den sås

oftes sammen med græs eller korn og dyrkes til

foder til køer.